Er du interesseret i et fantastisk fritidsjob?
Morsø Kommune kan tilbyde en særlig jobmulighed for dig, som er mellem 14-17 år. Jobbet kalder Morsø Kommune for ”Spirer”.
Drømmer du om et fritidsjob, hvor du i den grad kan gøre en forskel for andre mennesker?
Så er du den Spirer, som Morsø Kommune har brug for.
Morsø Kommune byder velkommen til et fritidsjob, hvor du kan:
- Bidrage til at skabe glæde og trivsel for beboerne
- Få folk til at smile
- Motivere beboerne til forskellige aktiviteter
- Få et indblik i at arbejde med mennesker
Opgaver
Morsø Kommune håber, du kan være med til at skabe liv, grin og gode aktiviteter sammen med Morsø Kommunes beboere.
Dine arbejdsopgaver foregår altid sammen med beboerne og er primært af social karakter.
Arbejdsopgaver kan for eksempel være at:
- Læse for beboerne
- Gå ture med beboerne
- Spille spil/PlayStation
- Spille musik eller synge for og med beboerne
- Snakke – om hvad der sker nu eller om gamle dage
- Fortælle om din hverdag og livet som ung
- Lægge rent vasketøj sammen med beboerne
- Eller måske har du en interesse, som du vil dele med dem
Mere om jobbet
Din arbejdstid vil være 2-3 eftermiddage om ugen af ca. to timers varighed, som aftales nærmere, så det passer med dine øvrige fritidsaktiviteter.
Når du starter, får du en god introduktion til stedet, dine nye kolleger og til beboerne.
Du vil også blive tilknyttet en mentor, som følger dig tæt i jobbet.
Har du lyst til at blive en af Morsø Kommunes nye Spirer, er du velkommen til at kontakte Gruppekoordinator Helle Bech Danielsen på tlf.: 24 91 98 20.
Hvis du har brug for hjælp til at ansøge, kan du kontakte Malene Nyby, Ungefacilitator i Ung Mors på tlf.: 20 57 41 83.
Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du er 14-15 år, får du 71,76 kr. i timen, og hvis du er 16-17 år, får du 86,80 kr. i timen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger aftale for unge under 18 år i inspirationsansættelse inden for ældre- og sundhedsområdet i kommuner, som er indgået mellem FOA og KL (73.02). Det bemærkes, at aftalen ikke omfatter 13-årige.
Det bemærkes også, at aftalen ikke gælder længere, end til du er fyldt 18 år. Derfor vil du automatisk ophøre med at være ansat som spire ved udgangen af den måned, hvori du fylder 18 år.
Morsø Kommune glæder sig til at læse din ansøgning.